Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/fodterapiaalestrup.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5058
Dine fødder | Fodterapiaalestrup.dk
Yvonne Overgaard – Vestergade 22 – Tlf. 2068 7141

Gode råd

Skyl fødderne dagligt
Det er tilstrækkeligt at skylle dem i brusebadet med lunken vand, vær opmærksom på at sæbe udtørrer din hud.

Tør fødderne grundigt
Fødder skal tørres grundigt efter badet, især mellem tæerne, for at forebygge hud svamp, der trives i varme, fugtige omgivelser.

Klip neglene lige over
Dine tånegle skal altid klippes lige over. Klippes de ned i siden, risikerer du at få smertefulde nedgroede negle, som kan danne betændelse. Sker det, skal du søge professionel behandling hos en fodterapeut.

Anvend en god fugtigheds creme
Smør dine fødder 1-2 x daglig, huden på fødderne har en tendens til at udtørre. Cremen holder huden smidig og forebygger hård hud og revner. Undgå at komme creme mellem tæerne.

Hård hud og ligtorne skal fjernes
Forkert og ensidig belastning af fødderne kan danne hård hud og ligtorne. Det kan derfor være en god ide at se nærmere på dit fodtøj. Du kan få fjernet hård hud, ligtorne og få aflastet generne hos en fodterapeut.

Lav fodgymnastik
Motioner dine fødder hver dag, det styrker fodens muskler, bevægeligheden i fødderne og kredsløbet. Du kan fx krumme og sprede dine tæer og vippe fødderne op og ned. Du kan også bruge små bolde til fodgymnastikken.

Rene strømper
Skift til rene strømper hver dag. En løs elastik foroven, så blodtil- og fraførsel ikke hæmmes. Brug så vidt muligt strømper, der er lavet af naturmaterialer fx bomuld, uld eller bambus, disse er åndbare så fugtdannelse undgås. Kunststof fx nylon hindrer huden i at ånde, så sved og fugt bliver i strømpen.

Tjek skoene også børnenes
Tag sålen ud af skoen og stå oven på den, stikker fødder ud over sålen, er skoen for lille. Det kan påvirke fødderne og ændre den naturlige fodform.

Overvej indlæg
Hvis dine fødder har fejlstillinger, vil du gå på en uhensigtsmæssig måde, som kan give dig smerter op gennem hele kroppen. Et indlæg, der kompenserer for fejlstillingerne vil afhjælpe og giver dig en bedre gang. Et indlæg skal de fremstilles individuelt til dine fødder og behov. Det kan du få gjort hos en fodterapeut på baggrund af en gang- og fodanalyse.

Sko efter gøremål
Din fødder har det bedst i sko, der passer til det, du er i gang med. Så vælg forskelligt fodtøj, alt efter om du skal på arbejde, til fest, dyrke sport eller slappe af. Smid skoene, få jornforbindelse og lad fødderne få luft og plads så ofte som muligt.